Information vedr. lægeskifte

Kære patienter

Vi vil gerne informere jer om, at der kommer et lægeskifte i klinikken.

Alles Lægehus har drevet klinikken i en årrække på en udbudskontrakt med Region Midtjylland. I forbindelse med at kontraktperioden nu udløber, har regionen gennemført et almindeligt offentligt udbud af driften af udbudsklinikken.

Udbuddet er afsluttet, og resultatet er, at klinikken fremover skal drives af en anden leverandør. Det betyder, at Alles Lægehus ikke fortsætter som ansvarlig for klinikken fra 1. april.

Samarbejdet med Region Midtjylland har været godt, og i den periode, hvor vi har drevet klinikken, har vi arbejdet for at sikre et stabilt lægetilbud med kontinuitet, faglighed og nærhed til jer som patienter.

Overgangen til en ny leverandør vil blive planlagt i den kommende tid med det formål at sikre, at I som patienter oplever en så tryg overgang som muligt.

I vil modtage yderligere information i den kommende tid. Indtil da fortsætter klinikken som vanligt.

Med dette vil vi gerne sige tak for den tillid, I har vist os gennem årene.

Bedste hilsner,
alles Lægehus og personalet