Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger.
Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Selvbetjening” i menuen til højre, og når e-portalen åbner op i et nyt vindue skal du logge dig på med dit NemId.
Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne e-mail adresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.
Når du har udfyldt brugeroprettelses skemaet, og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den email-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.
Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med dit brugernavn (CPR-nummer) samt dit password (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger).